Der er mange grene indenfor fødevarebranchen som man kan uddanne sig til, på de danske uddannelsesinstitutioner. Faktisk siger tallene, at antallet er helt oppe på 25 forskellige som er at finde på diverse skoler og diverse niveauer.
Fødevareuddannelserne folk til at producere og udvikle fødevarer, tilberede og servere mad og måltider, formidle om mad samt uddanner diverse eksperter i fødevarefremstilling og ernæring.
Fødevareuddannelserne starter med et grundforløb hvor kandidaterne kan prøve sig lidt frem, og herefter vælges der speciale der viser hvad vej fremtiden skal løbe igennem.
Det kan være alt fra kok, bager, ernæringsassistent til slagter eller mejerist.
Der kan også vælges en gren som industrioperatør med henblik på at arbejde indenfor fødevare industrien. Så mulighederne er mange hvis man først starter og færdiggør grundforløbet.
Man kan herefter igen bygge ovenpå sin uddannelse ved at tage for eksempel en kortere overbygning inden for procesteknologi, ernæringsteknologi, fødevareteknologi og mejeriteknologi.
Skulle man så drømme om at vide og lære mere indenfor denne industri kan man gå bachelorvejen.
Den største Fødevareuddannelserne er professionsbachelor i ernæring & Sundhed, som har følgende specialiseringer: Sundhedsfremme, forebyggelse & formidling, Ledelse, fødevarer & service samt Klinisk diætetik. Der findes også den engelsksprogede uddannelse kaldet Bachelor’s Degree in Global Nutrition and Health. Derudover er der på professionsbachelorniveau mulighed for at læse Laboratorie-, fødevare- og procesteknologi samt Diplomingeniør i fødevareanalyse.
Universitetet
På de danske universiteter kan du også læse diverse fødevarerelaterede uddannelser når du er nået så langt i din uddannelse.
På universiteterne kan man læse en fødevareuddannelse på bachelor- og kandidatniveau. Bacheloruddannelserne er Fødevarer og ernæring/fødevarevidenskab samt Agrobiologi/jordbrug, fødevarer og miljø. På kandidatniveau findes flere uddannelser og specialiseringer inden for blandt andet molekylær ernæring, fødevareteknologi, fødevarevidenskab, human ernæring, klinisk ernæring, mejeriteknologi, animalske fødevarer, fødevaresikkerhed og integrerede fødevarestudier. Der findes 10 forskellige kandidatuddannelser inden for fødevareområdet, som har forskellige tilgange til feltet, eksempelvis et sundhedsperspektiv, en teknologisk tilgang, humanfysiologi eller et samfundsfagligt perspektiv.
AMU
AMU-uddannelserne er et tilbud til ufaglærte og faglærte. Der findes AMU-kurser inden for madfremstilling, mad til grupper, servering, detailforarbejdning og industrislagtning. Desuden findes en række fødevarerelaterede AMU-kurser inden for industriens arbejdsmarkedsuddannelser, som omhandler produktion af fødevarer og nydelsesmidler.
Det mest gennemførte kursus er hygiejnekurset, som man i dag skal have for at lange for eksempel pølser over disken i en sportsklub.
De mange AMU kurser og uddannelser tages af mange, og selvom tallet har været for nedafgående, så er det stadig en meget valgt måde at få mere viden og uddannelse indenfor fødevarebranchen.
Mange ansatte eller dem som ønsker ansættelse i branchen, bruger AMU som springbræt idet man på forholdsvis kort tid kan erhverve sig den ønskede og behøvede viden til at bestride et job indenfor fødevarefremstilling og behandling.
Efter- og videregående uddannelser indenfor fødevarebranchen
Der findes muligheder for efter- og videreuddannelse inden for fødevareområdet. Heriblandt Akademigastronom, Diplomuddannelse i ernæring, sundhedsfremme og ældrearbejde samt en masteruddannelse i fødevarekvalitet og -sikkerhed. Flere af uddannelserne er meget små og udbydes kun et eller få steder i landet. Så det er altid værd at undersøge om lige den uddannelse man ønsker, findes på den skole man gerne vil ind på. Det kan nemlig godt være at man skal til den anden ende af landet for at finde den.